fredag den 18. juni 2010

Før og efter - i kolonihaven



Jeg har ejet min kolonihave 1 år og 3 md nu. Og der er godt nok sket meget i den periode. Den første sæson ændrede haven fuldstændig udtryk og karakter, og der er også allerede kommet nyt til i indeværende sæson. Planter tilføres jo i en lind strøm generelt og hele tiden. Kan bare ikke lade være med at købe - især på de skønne plantemarkeder, men også på nettet hos fx Staudestedet og Staudefeen.
Fra at være et plantefattigt granithelvede er haven nu forvandlet til en frodig oase med alskens vækster. Ja, jeg er vist det, man kalder "nørd" eller plantesamler - og jeg er stolt af det ;-) Især har geranium, roser, astrantia, geum, heuchera, pulmonaria og brunnera ramt mit hjerte, og jeg må bare eje mange af dem. Mere herom i et andet indlæg.
Se før og efter-collage af Achilleas indtog i haven i indlæg ovenfor.

4 kommentarer:

  1. Hvor ser det flot ud. Jeg har haft lignende problemer med billeder på min blog. Jeg redigerer mine billeder i picassa, inden jeg sætter dem ind på bloggen. Det giver mulighed for at arrangerer dem, så de sidder, som man vil have dem. Ellers skal de sættes ind undervejs, medens du skriver. God fornøjelse.

    SvarSlet
  2. @Rikke: Jeg har faktisk gjort billederne mindre i Picasa først - skal jeg gøre andet ved dem, mens jeg er der? Og det med at sætte ind undervejs, virker ikke rigtig hos mig. Billederne bliver konsekvent sat ind i starten af indlægget. Det betyder også, at de kommer ind i omvendt rækkefølge, if you know what I mean...

    SvarSlet
  3. Jeg tror måske at du allerede har fundet en måde, men her kommer alligevel en forklaring. Jeg markerer de billeder, som jeg skal bruge til kollagen, ved at holde ctrl nede og klikker på billederne. Når de er valgt, trykker jeg på collage nederst. Så fremkommer der en menu i venstre side, hvor man kan designe sin collage. Der er mange muligheder, så det gælder om at lege lidt med det. Til sidst tykker man på opret collage, og så arbejder programmet med at lave den store fil. God fornøjelse!

    SvarSlet
  4. Hej Lotte !
    Hvor ser din kolonihave dog skøn ud og jeg ved jo også at du selv har en del af fortjenesten. Jeg tror ikke jeg kender andre med så grønne fingre som du.
    Mine engelske roser springer også ud p.t. og for mig er det også første gang. Jeg er specielt spændt på at se den lilla rose, men den er endnu kun i knop. Har haft stor succes med mine geranium. Har omkring 40 planter klar til mine tre nye bede. Mit orangeri lader desværre vente på sig, idet det er i restordre, så det bliver først plantet til til næste forår. Det lyder til du trives i din nye kolo - dejligt.
    Håber vi snart ses.
    Rigtig god sommer.
    Mvh Helle

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...