fredag den 12. juni 2009

Netkøb og haveoplevelser

Ups, så kom jeg lige til at handle lidt planter på nettet ;-) Har de seneste dage siddet og bladret i Birgitte Husted Bendtsens bog om storkenæb, som jeg har en stor svaghed for... I adresselisten nævner hun netbutikken Helenas Stauder, som har mange geranium. Den side måtte jeg lige checke ud, og det endte selvfølgelig med bestilling af syv nye geranium og et par nye sorter af mine favoritstauder brunnea macrophylla 'Looking Glass' og astrantia major 'Rosensymphonie'.

Jeg kan forøvrigt også på det kraftigste anbefale Claus Dalbys nye værk 'Havedrømme' i to bind, som jeg er blevet den lykkelige ejer af. Dejlige bøger! Inspirerende bøger! Og så vil jeg da lige nævne, at jeg har vundet billet til rundtur i Claus' have den 21. juni. Jeg har set haven for tre år siden, men det er en fantastisk have, så jeg glæder mig rigtig meget til et gensyn.

Min læseklub, der består af seks læselystne og havegale kvinder, har aftalte en weekend tur til det nordjyske i starten af september. Vi vil besøge Haven i Hune, Staudemarken og en have eller to mere. Den tur glæder jeg mig til :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...