søndag den 24. juni 2012

Havefestival

Jeg har meldt kolonihaven til Haveselskabets havefestival i år og har haft åben have i den forløbne weekend. Det har været sjovt at prøve. Dagens væg-til-væg-regnvejr lokkede dog ikke mange af huse - heller ikke mig, der opholdte mig inden døre det meste af dagen. Her tændte jeg for varmen og hyggede jeg mig med læsning, oprydning og et par kaffebesøg.

Min have er også åben næste søndag den 1. juli kl. 10-17. Kig ind, hvis du er på Randerskanten :)

På lørdag skal jeg selv ud og se på nogle haver sammen med en haveven.

Har I havebloggere benyttet jer af havefestivalen? Og hvilke haver har I besøgt?

Velkommen i haven :)

Rosa arvensis 'Splendens' er på sit højeste nu



Rosa arvensis 'Splendens' i baggrunden, rosa 'La Ville de Bruxelles' i midten og rosa 'Félicité et Perpétue' i forgrunden



9 kommentarer:

  1. Det ser dejligt ud i din have og var jeg på Randerskanten, så kom jeg forbi :-)

    Jeg har ikke været ude at se haver. Jeg er ikke medlem af Haveselskabet, så synes måske ikke helt, at jeg kan være bekendt at benytte mig af medlemmernes åbne haver. Men i den kommende weekend har jeg besøgende, som er medlem og så tror jeg helt sikkert, at vi skal ud og se nogle haver i omegnen. Det glæder jeg mig til :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Havefestivalen går jo netop ud på at sprede det glade budskab til ALLE haveinteresserede, så ALLE er velkomne i haverne :) Der er mulighed for at melde sig ind i Haveselskabet, men det er bestemt ikke et krav. Du kan roligt tage afsted på egen hånd som ikke-medlem; der bliver ikke tjekket medlemskort ved indgangen ;-)

      Slet
  2. Der er ikke så mange haver at besøge herovre, så jeg får nok ikke set andre end mine egne, men din ser fin ud, så jeg var gerne kommet. Vi håber på solskin søndag, så du får mange besøgende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lad os krydse fingre for noget bedre vejr her resten af festivalen. Jeg kan se, at du også har din have åben, og at der heller ikke var mange, der trodsede dagens regn.

      Slet
  3. Sikke en frodighed du har :O)
    Måske jeg endnu engang skulle køre en tur til Randers ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, haven bugner i den grad i øjeblikket (undtagen bønner og squash i køkkenhaven)! Der er sket meget, siden du var på besøg i slutningen af april, så det kunne være hyggeligt at vise dig haven i sin sommerfrodighed :) Kig endelig forbi, hvis det kan komme til at passe ind i programmet :)

      Slet
  4. Skønne billeder fra din have.

    Sidste år var jeg for første gang ude og se havefestival haver - tre blev det til på en dag. I år har jeg planlagt at skulle se mange flere her på sjælland. Det blev kun til en enkelt i går pga det dårlig vejr. Nu krydser jeg fingrer for, at det bliver godt havefestival vejr i næste weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :)

      I går var bestemt ikke spændende vejr at besøge haver i, så jeg tror, vi er mange, der krydser fingre for et mere behageligt vejr i den kommende weekend! God fornøjelse med din have-turné :)

      Slet
  5. Ja, det var ret ærgerligt med regnvejret. Kom der nogen i søndags?

    Jeg har faktisk ikke fået besøgt haver. På lørdag skal jeg med nogle havevenner på tur til Sjælland, men det bliver bl.a. Gisselfeld, vi besøger - ikke private haver.

    Hvor ser det smukt ud i din have - meget frodigt.

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...