Vandet blev åbnet i Vasen i går den 27. marts, og bortset fra at den lykkelige begivenhed ikke kunne føres ud i livet i min have pga. et sprængt vandrør og fossende vand på køkkengulvet, ja så skød det alligevel havesæson 2011 i gang. Det bliver aldeles fremragende for at citere en kendt radiovært. Vejret var henrivende og lunt i solen, da min have ligger så fint i læ. Fik startet stille og roligt på oprydningsprojekterne: lugede og fejede terrassen, fejede alle fliser, rev blade og grene bort fra græsplænen og ditto fra pergolaen.
Det er et mirakel hvert år på denne tid, når solen og lyset begynder at få overtaget. Fuglene pipper distinkte foråslyde, søvnigt småkravl kommer til live (så en enkelt sommerfugl), og planterne får svulmende knopper og strækker sig ud i verden. Også i mig vender livet tilbage, virkelysten vokser og idéerne til projekter bobler.
Store dele af haven har ligget under isvand siden efteråret, så jeg har været lidt bekymret for, hvordan de ni nye roser og alle de nye tulipanløg havde klaret den. Heldigvis der det ud til, at i hvert fald syv roser viser tegn på liv, og det ser også ud til, at de fleste tulipaner begynder at skubbe til jorden og så småt titte frem. Haven ser trist og død ud, men jeg ved bedre: under alle de døde blade og grene venter en smuk og frodig have, som i hvert fald jeg sagtens kan se for mit indre blik.
