Da jeg i løbet af vinteren 2008/09 flyttede fra Aarhus til Randers og skulle have en ny kolonihave, havde jeg en del overvejelser, om jeg ville købe den have, der endte med at blive min. Selvom jeg egentlig har en ganske udmærket visualiseringsevne, havde jeg en anelse svært ved at se, hvordan jeg skulle få et blomstrende flor ud af granitstensbelagte bede, lige kanter langs græsplænen og en udtalt mangel på det, det hele handler om: planter. Huset var dog i tip top stand og indeholdt alt det, det skulle, så jeg endte med at slå til. Det er jeg glad for i dag, for jeg har fået gjort haven til min og fyldt den med vækster i alle afskygninger.
Da haven var velholdt og der næsten ingen planter var i den, var den nem at gå til, og jeg kunne uden problemer få plads til alle min små pus, som jeg medbragte fra min gamle kolonihave i Aarhus.
 |
| Før. Kig mod vejen |
 |
| Efter. Kig mod vejen gennem den pergola, jeg fik bygget i foråret 2009 |
 |
| Før. Kig fra den bageste del af haven |
 |
| Efter. Kig fra den bageste del af haven. Drivhuset er blevet tilført buksbom-hæk og krydderurtebed |
 |
| Før. Kig fra sydøst mod nordvest |
 |
| Efter. Kig fra sydøst mod nordvest. Granit er fjernet og flere bede gravet ud og fyldt med blomster |
 |
| Før. Den bageste del af haven |
 |
| Efter. Den bageste del af haven, hvor min planteskole er rykket ind |
 |
| Før. Granitbed foran huset |
 |
| Efter. Granitbed foran huset udvidet og erstattet af planter |
 |
| Før. Bedet op langs indgangsstien |
 |
| Efter. Bedet op langs indgangsstien
|
 |
| Før. Den blomsterfattige terrasse |
 |
| Efter. Den blomsterfattige terrasse er blevet omkranset af bede fyldt med roser og stauder |
 |
| Før. Det sydvendte bed over for terrassen |
 |
| Efter. Det sydvendte bed over for terrassen
|
Jeg bliver så glad, når jeg ser efterbillederne og tænker på alle de herlige timer, jeg har brugt på at gøre haven til min. Jeg føler mig rigtig meget hjemme i min have i dag, men processen med haven er løbende i gang; det er netop det, der giver mig mening. Den meditative årlige gentagelse af alle processer, den rolige følgen årstidernes gang og det, at ingen processer kan forceres - det er det, der er så skønt og givende ved havelivet.
