søndag den 15. april 2012

Vand i nakken m.m.

Dagens fine solskinsvejr med et strejf af kulde i skyggen og vinden gav et par dejlige billeder i kameraet. Bl.a. er jeg pjattet med regndråber og dug på blomster og blade.


Løvefod

Kongelys

De sidste par ugers nattefrost har været hård ved mine kugleprimulaer. Jeg havde ellers sådan glædet mig til at nyde dem i år, da jeg efterhånden har fået plantet en del ud i alle bedene. Ak, sådan skal det så ikke være i år, men heldigvis er ikke alle kugleprimulaerne bukket under.



Vibeæg trives godt i den fugtige jord, der er i min have, så bl.a. dem vil jeg satse på fremover i stedet for tulipaner. Hvis ikke rådyrene forgriber sig på tulipanerne, så ligger løgene og rådner i jorden. Det bliver for dyrt og ærgerligt i længden, men heldigvis er der en del andre løgvækster, der trives hos mig.

Vibeæg

Tulipaner brugt som snack af rådyr
Til slut vil jeg vise noget, jeg glæder mig rigtig meget til at opleve i haven, nemlig et fint flor af prydløg. Jeg supplerede de par grupper prydløg, jeg allerede havde, med en del flere i efteråret, så  jeg forventer mig meget af dem, når vi når længere hen på sæsonen.

Pænt med prydløg (der er mange flere i nabobedene)

Alle de små spirer er selvsåede prydløg. Jeg regner med, de kommer i blomst om ca. 3-4 år

14 kommentarer:

  1. Nej hvor sjovt, jeg har lige lagt et par billeder på bloggen vedr. nogle grønne spirer som jeg ikke ved hvad er. Måske er det de samme som du viser...
    Måske jeg skal have dig til at kigge på dem :))

    Jeg har desværre ikke kunnet finde de primula som jeg plantede sidste år, så det kan da godt være de bare er gået til... Ævvv.

    Fine billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sandra, jeg skal gerne prøve, om jeg kan identificere dine små, grønne spirer. Bare sig til næste gang vi begge er i kolo :)

      De er ikke ret store, de primula-frøplanter vi plantede ud sidste år, så prøv at kigge godt efter, så er jeg sikker på de er :)

      Slet
  2. Mine kugleprimula har ikke taget skade af frosten, så der er jeg heldig. Til gengæld er mine vibeæg ikke kommet op, så det gør de nok heller ikke. Ærgerligt med tulipanerne, sjovt nok rører vores rådyr ikke dem 7-9-13, men rosenknopperne, dem tager de, og så ødelægger de træerne :o(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hrmpf, det er ikke sådan med dyrelivet i haven ;-) På den ene side er det så hyggeligt, at rådyr m.m. kigger forbi, og på den anden side kan deres popularitet ligge på et meget lille sted, når de spiser vores planter. Rosenknopper har jeg ikke oplevet, at rådyrene har taget. Jeg tror, der er fordi, at på det tidspunkt, rosenknopperne er klar, er der så mange mennesker i kolonihaverne, at rådyrene holder sig væk.

      Slet
  3. Det er da næsten ikke til at holde ud at vente på... Jeg krydser fingre for, at forventningerne indfries. Jeg skal da vist også på jagt efter nye vibeæg - har ellers lagt mange! Jeg er særligt glad for de hvide :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, tænker du på, at jeg går og venter på, at spirerne bliver til fuldvoksne prydløg? I mellemtiden kommer masser af fuldvoksne løg jo til at pryde bedene :)

      Mht. vibeæggene er jeg mest begejstret for de ternede. Synes det er fantastisk, at naturen kan frembringe sådan et fint, ternet mønster. Godt at der er vibeløg til vores forskellige smag :)

      Slet
  4. Hej Lotte.

    Jeg syntes at se en masse der er svedet af i toppen de sidste dage, på grund af frost. Øv altså.

    De få juleroser jeg har, led også under frosten og er slet ikke værd at skrive hjem om :O(

    I morges så jeg lige at mine ridderspore hænger noget med 'hovederne'. Jeg håber snart det bliver lidt lunere i vejret.

    Men - det er nogle rigtig fine billeder du har fanget. :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne.
      Ja, det er altså træls, at det nattefrostsjov bliver ved. Heldigvis siger vejrudsigten mildere vejr de kommende dage. Håber, dine riddersporer klarer skærene og ikke har taget for meget skade af nattefrosten.
      Er du ved at gøre klar til plantemarkederne? Det er jeg - Randers på lørdag. Glæder mig :)

      Slet
    2. Jeg potter og potter, og forbereder forårets plantemarkeder. Jeg har planer om at komme og stå ved siden af dig på lørdag ;O)

      Men det kommer an på vejret. Vi får se :O)

      Slet
    3. Så hyggeligt :) Jeg krydser fingre for bare nogenlunde vejr (=ingen regn!). Så ses vi nok på lørdag ;-)

      Slet
  5. Ja, snøft, min største kugleprimula blev også helt ødelagt af frosten, og min store flotte løjtnantshjerte er helt bleget i toppen. Det er da godt at du har andre kugleprimula. Jeg har heldigvis også nogle flere. Det er godt at have de samme planter flere steder i haven, så ikke alt ryger. Min løjtnantshjerte i forhaven er også stadig flot.
    Det bliver spændende med dit have af prydløg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak, det er så ærgerligt med de planter, som frosten svitser :( Heldigvis er der så meget andet på vej, så det må vi frydes over i stedet :)

      Slet
  6. Løvefod med regndråber er et fantastisk motiv :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...