torsdag den 13. oktober 2011

Til staudefeen Marlene

På ferie i Bretagne i 2010 besøgte vi en fin landsby, Locronan. Bretagne er spækket med hortensia, men Locronan bød på en anden specialitet, nemlig rosa sporebaldrian. Den voksede lystigt i hele landsbyen på de sjoveste steder - bl.a på bymuren. Jeg hjalp mig til selv til en håndfuld frø (det er min mor, der har lært mig det ;-)), og disse frø blev sået i foråret. De spirrede fint, blev priklet om og voksede pænt til. En enkelt af planterne står med en knop, men jeg frygter, at de svirrende rygter om nattefrost betyder, at knoppen ikke helt vil springe ud.

Nå, men for at forklare overskriften, så har jeg snakket rosa sporebaldrian med Marlene fra Staudefeen og pralet med, at der nok ville komme billede af min blomstrende frøplante. Og så var det, jeg kom i tanke om, at jeg jo allerede HAR et billede af planten - taget i Locronan.

Værsågod, Marlene :)

Sporebaldrian fra Locronan, Bretagne

10 kommentarer:

  1. Ih tak, Lotte - det var da fornemt ;-)

    Hvor er den dog smuk - den glæder jeg mig til at se blomstre og er så glad for de to planter, jeg fik af dig ;-)

    Fortsat dejlig aften.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Hvor er den sød. Sporebaldrian kender jeg slet ikke.

    Ha' en dejlig aften :-)

    SvarSlet
  3. Hvor er den bare sød! Jeg anede ikke at der findes lyserøde sporebaldrian, wow. Jeg har både røde og hvide, og jeg kan rigtigt godt lide planten, så den skal jeg da have kigget efter. Måske Marlene vil begynde at føre dem ;-)

    SvarSlet
  4. @Marlene: Velbekomme :)

    @Madam Bæk: Du skulle tjekke sporebaldrian ud - det er en skøn og længeblomstrende plante. Blomsterfarver findes i koldt rød, rosa og hvid

    @Hanne i haven: Den lyserøde/rosa har et sortsnavn, men jeg er lidt usikker på hvilket. Måske 'Coccineus' (eller er det den koldt røde, der hedder det...)

    SvarSlet
  5. Hanne, jeg er ikke sikker på, jeg bestiller hos den leverandør, men måske.

    Han kalder den for 'Rosenrot'.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. Hvor er den smuk. Skøn farve.

    SvarSlet
  7. Kære Lotte,

    tusind tak for frøene, som jeg lige har fået :-) Dem er jeg rigtig glad for.

    Jeg har prøvet at maile til dig, men har fået fejlmeddelelse retur. Har nogle frø af skotsk lostilk, hvis du er interesseret? (skærmplante). Har prøvet at sende et billede til dig også.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  8. Kære Marlene!
    Velbekomme :) Mystisk med problemer med mail...
    Jeg googlede skotsk lostilk og kan se, at den er sjælden i DK, men kan findes langs vestkysten, hvor den vokser i klitter og på stenede strande. Den slags forhold kan jeg ikke tilbyde. Hvad er din erfaring med planten? Den er ellers fin :)
    Kh Lotte

    SvarSlet
  9. Ja, det var underligt - fik fejlmeddelelse på begge mails.

    Det er først i år, jeg har plantet den, så den kommer an på en prøve. Hos mig står den faktisk ret fugtigt, da der også gennem sommeren bliver vandet en del på det område, så nu må vi se, om den trives... Du siger til, hvis du vil have frø :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...