mandag den 25. juli 2011

Imellem bygerne

Nå, selvom jeg gerne vil klage over sommervejret, så fik jeg alligevel nået et meget tilfredsstillende projekt i haven i dag. Siden jeg overtog haven for knap 2½ år siden, har jeg forvandlet den totalt fra granitgrushelvede til blomstrende paradis. Nu stod renovering af indgangspartiet på programmet. Jeg har længe gået og overvejet, hvad der skulle ske, og hvordan det skulle komme til at se pænt ud.

Desværre har jeg ikke nogle før-billeder, men jeg har et par billeder fra sidste år, der giver lidt før-fornemmelse. Jeg har gravet et stykke udgået hæk op og erstattet den med en jordvold, hvor der skal plantes nogle buske. Mellem den gamle hæk og pergolaen var der et stykke umotiveret græs, som nu er fjernet og erstattet af en sti med barkflis. Bedet til højre for stien er udvidet og kantet med brosten. Jo, jeg er vældig tilfreds med resultatet og glæder mig til at få valgt planter.

Før (fra september 2010. Den bare jord er siden blevet til et blomstrende, frodigt bed)



Før (fra juli 2010 - her kan man se umotiveret græsstykke og udgået hæk)


Undervejs-billeder:






Efter-billeder:




Opdatering følger, når jeg har fået bedene beplantet.

10 kommentarer:

  1. Det ser ud til, at have været et stort arbejde, men hele besværet værd - det kommer til at se godt ud :-) Og det bliver spændende at se igen, når du har fået det beplantet :-)

    SvarSlet
  2. Ja jeg skal love for, at det har pyntet. Godt gået i dette vejr. :-)

    SvarSlet
  3. Ja, det ligner da et stort arbejde, men jeg tror også at det bliver rigtigt flot, og meget hyggeligere :-)

    SvarSlet
  4. Det er dejligt når det skrider fremad og man ser sine planer realiseres - det ser rigtig godt ud:)

    SvarSlet
  5. Takker for de søde kommentarer :)

    SvarSlet
  6. Sikke et arbejde, og hvor ser det bare godt ud :-)
    Jeg hører til dem, som mener, at der burde lægges en ekstra høj afgift på granitskærver, så folk ikke gad købe dem ;-)

    SvarSlet
  7. @Ina: Tak :) Og jeg er helt enig i dine betragtninger om granitskærver! Hvad er det lige der sker rundt om i de danske have? Hvorfor skal de plastres til med det stads? Jeg forstår det ikke.

    Jeg overvejede en ekstra gang, om jeg ville købe haven, da der var granit så mange steder. Heldigvis fandt jeg en villig aftager, der kom og hentede det meste.

    Nu er der faktisk kun granit bag i haven ved området med mit plantebord/planteskole, og det kan jeg godt leve med. Indkørslen, som man lige kan ane på nogle af billederne, er nu dækket af barkflis. Det piblede hele tiden op med ukrudt der, og ukrudtslugning i indkørsel hører ikke til mine favoritdiscipliner. Heldigvis har jeg en veninde, der godt kan lide at stresse af ved at hive ukrudt op på et overskueligt område, og hun har været over indkørslen to gange i år. Det skulle være slut nu, hvor barkflisen forhåbentlig skygger for det. Nu må veninden nøjes med at afstresse i granitten ved planteskolen ;-)

    SvarSlet
  8. Det ser godt nok hyggeligt ud.

    Hvor stor er det, din have er?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Hvor ser det hyggeligt ud, det er blevet rigtig fint dit nye bed og indgang. Jeg kan godt forstå at du vil af med granitten.
    Mange hilsner Mette

    SvarSlet
  10. @Staudefeen: Tak :) Min have er 500 m2, og jeg kan godt afsløre, at der kan være rigtig mange planter på 500 m2 ;-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...