mandag den 25. april 2011

Mere guld...

Guld kommer i mange former. Forleden skrev jeg et indlæg om guld i min have, nemlig kompost.




Der er også morgenstunden, som har guld i mund. Er den ikke fin, morgenduggen på planterne?

Også på gaden kan man være heldig at finde guld. Disse var sat til storskald forleden. I stedet røg de bag i Puntoen og skal fremover være en del at udsmykningen i kolonihaven.



Og endelig er der de små pus i såbakkerne, som senere skal skabe liv og glade dage i bedene. De er også det pureste guld i min verden.


5 kommentarer:

  1. Ja, du har ret - der er mange former for guld :-) Spændende med dine frøplanter - hvad mon du har sået?

    Det er da os, der har handlet og snakket sammen i Botanisk Have i Århus, ikke?

    Jeg sætter din blog på min blogliste - vil du sætte min på din?

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Hej Marlene!

    Tak for din hilsen og jo, det er os, der har handlet og snakket sammen i Botanisk Have :) Selvfølgelig sætter jeg din blog på min liste - det går altid lige et par dage, fra man har tilføjet sig som fast læser, til den dukker op i redigeringsmuligheden, men på skal du nok komme :) Og tak for at du tilføjer mig.

    Her i påsken har jeg priklet en del af frøplanterne, så de nu kan vokse sig store og stærke. I den røde bakke er der porrer, og i den store bakke er der miniagurk, snackpeber, to slags zinnia, sommerasters 'Bridesmaid', rævehale, dusksalvie, en-årig knopurt, tragtblomst 'Milky Way', løvemund 'Black Prince', minisolsikke, jomfru i det grønne, og så kan jeg ikke huske flere. Siden er der kommet persille, irlands klokke og lathyrus 'Mollie Rhinestone' til.

    Jeg mener at have læst, at rævehale, jomfru i det grønne og irlands klokke ikke er vilde med at blive priklet, men det finder jeg ud af lidt senere :) Zinnia skulle heller ikke være så vild med at blive priklet, men det har jeg nu allivevel god erfaring med, så med planter gælder vist "trial and error"-princippet.

    Kh Lotte

    SvarSlet
  3. Mente det nok - dejligt at møde dig her også ;-)

    Lyder godt med listen... Men den kommer nu på med det samme, du tilføjer den (se evt. på min blog, hvor din blog kom på min liste med det samme). Altså det er ikke som fast læser, men på din blogliste ;-)

    Uh, det lyder skønt med dine sommerblomster - 'Milky Way' lyder da forførende :-) Jeg fik også plantet en del sommerblomster ud i går, men ak, der mangler mange endnu.

    Ja, Zinnia sår min mor altid og prikler dem derefter. Irlandsklokke - den er så fin, jeg synes dog ikke, jeg har gode erfaringer med den, men det er godt nok også mange år siden, jeg har sået den.

    Glæder mig til at se dit blomsterflor her på bloggen :-)

    SvarSlet
  4. ... - og hvor er vi "rige", os havemennesker. På oplevelser, lykkelige stunder og smukke syn. Jo, det er "guld værd" at være haveejer. Tak for kigget på din blog ;-) Forårshilsener fra mig

    SvarSlet
  5. Lige præcis - det at være havemenneske er utroligt berigende. Ren meditation er det at gå og rode med jorden og planterne :)
    Forårshilsener, Lotte

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...