lørdag den 15. januar 2011

Winter waterworld

Winter wonderland er blevet til winter waterworld - i hvert fald i kolonihaven. Tror faktisk, jeg kunne åbne min egen skøjtebane. Pergolaen egner sig fint med den den jævne, fine stenmelsbund!

Turen til kolo efter et par ting i dag endte med blot at blive en inspektionsrunde i waterworld. Jeg kunne ikke komme ind i huset. Heldigvis ikke pga. oversvømmelse, men fordi jeg ganske enkelt ikke kunne låse døren op. Jeg tror, det er fugt snarere end frost, der er synderen.

Mens jeg var i haven, fik jeg afprøvet mit nye kamera. Motiverne er ikke de smukkeste her i tøvejret. Staudernes overlevelse med fødderne i vand er jeg ikke så bekymret for, men mine i efteråret nyplantede roser... gad vide, om de kan udvikle svømmehud mellem rødderne. Endnu en årsag til at foråret afventes med længsel og spænding: Rosenoverlevelsesraten.





4 kommentarer:

  1. Tillykke med det nye kamera, det hat vist fået sin dåb. Tænker altid der er sådan lidt guldgraver stemning over kolonihaverne i vintertiden, nogle siger vist det ser forfaldent ud. De ved ikke bedre. Jeg synes det fortæller om et lille havemirakel hvert år når det bliver april og alt vågner med grønne spirer og tunger.
    Henrik

    SvarSlet
  2. Heldigvis holdt jeg kameraet oven vande ;-)

    Nu venter jeg bare på havemiraklet, som du så fint beskriver, Henrik. Om ca. to måneder er vi i gang i haverne igen. Det bliver godt!

    SvarSlet
  3. Om 2 måneder - du må da have spist søm. Jeg har bestilt et par kilo dynamit, til at sprænge froste væk fra jorden. Ikke tale om at jeg venter 2 måneder ;O))

    SvarSlet
  4. @Susanne: Du er en ægte haveentusiast :)Jeg går i gang, når frosten er af jorden - og det er jo ikke til at vide, hvornår sker. Gennem mine år som haveejer er jeg som regel kommet i gang i haven ultimo marts. Men så kribler det også i de grønne fingre!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...